Nysgerrig strengeleg på tværs af kulturer
World On A String samler tre strengeinstrumenter med forskellig baggrund: Elektrisk guitar, oud og saz mødes i en fælles kærlighed til musikken og nysgerrighed over for andre kulturers musik. Genrer og traditioner blandes, og i mødet opstår helt ny musik og nye udtryk.
Musikken er inspireret af alle strengeinstrumenternes historie fra tyrkisk og syrisk folkemusik samt klassisk over jazz til rock, og der vil blive benyttet en lang række forskellige spilleteknikker.
Stykkerne indeholder såvel gennemkomponerede passager som improviserede afsnit, hvor de fire musikere improviserer ud fra hver deres baggrund.
De tre musikere har en lang karriere bag sig inden for deres respektive felter og har alle begejstret anmelderne.